1. Baggrund og hvem du kan kontakte - den dataansvarlige
Bostedet Søholm er et selvejende socialt botilbud med døgndækning for udviklingshæmmede voksne, hvoraf nogle har en psykiatrisk overbygning, nogle har autismespektrumforstyrrelser.
Vi har også en afdeling uden døgndækning. Denne afdeling, Torsholm, arbejder primært med at beboerne skal kunne bo i egen lejlighed på sigt.

Behandlingen af personoplysningerne sker i overensstemmelse med den danske Databeskyttelseslov og EU - Databeskyttelsesforordningen. Bostedet Søholm cvr. 21085383 er dataansvarlig for de oplysninger, som vi registrerer og behandler om dig.

Bostedet Søholm har ikke og skal ikke have en databeskyttelsesrådgiver.

Bostedet Søholm finder, at er det vigtigt gennem en effektiv databeskyttelse og god information til de registrerede at medvirke til, at der er tillid til Bostedet Søholms ydelser og administration. Bostedet Søholm vil derfor ikke alene overholde lov- og myndighedskrav men vil som et kvalitetselement tilbyde en sikker behandling af persondata for beboere, klienter, medarbejdere, kommuner og andre samarbejdspartnere.

Hvis du har spørgsmål om, hvordan vi behandler dine persondata, eller hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder efter lovgivningen om indsigt i de registrerede oplysninger, retten til berigtigelse, sletning af fejlagtige oplysninger, sletning af oplysninger eller retten til begrænsning af behandling af oplysninger, skal du rette henvendelse til den dataansvarlige:

Kirsten Bondo, fælles leder, Teamleder Birgitte B Nielsen eller Trine Birch Jensen, adm. medarbejder på Bostedet Søholm
Nellikevej 48, 4060 Kr. Såby
Tlf.: 46 49 99 93
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nedenfor kan du læse om de oplysninger, vi indsamler, til hvilke formål vi bruger dem, hvordan vi behandler oplysningerne og dine rettigheder

2. Registrering og behandling af oplysninger, formål, retsgrundlag og samtykke

Bostedet Søholm registrerer og behandler personoplysninger om dig og dine pårørende, som er nødvendige.
Persondata, som Bostedet Søholm er i besiddelse af, opbevares og behandles i forbindelse med administration, ydelse af praktisk personlig hjælp og pleje, behandlingsmæssige årsager og borgernes sikkerhed samt for at kunne levere den ydelse, som handlekommuner har visiteret til.

For yderligere oplysning om Bostedet Søholm behandling af persondata, henvises til Fortegnelsesregneark C-6 med en mere detaljeret gennemgang af formålet med behandlingen af persondata.

Retsgrundlaget for behandling af personoplysningerne findes i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 pkt. b og e samt artikel 9, stk. 2 pkt. a og h.

Samtykke og tilbagetrækning af samtykke
Udover det nævnte retsgrundlag for behandlingen har vi valgt at anvende samtykke fra dig som grundlag for behandling af dine personoplysninger.
Ved afgivelsen af samtykket er du blevet gjort opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Du skal dog være opmærksom på, at det tilbagetrukne samtykke ikke berører lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen. Det kan endvidere være en betingelse for dit ophold i Bostedet Søholm, at institutionen har dit samtykke til behandling af personoplysninger, der er nødvendige for institutionens opfyldelse af en kontrakt med kommunen om dit ophold og behandling.

De kategorier af personoplysninger, som Bostedet Søholm behandler
Vi registrerer almindelige personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 6 om dig som: CPR nr., navn, adresse, oplysninger om pårørende, mailadresse, mv.
Vi registrerer følsomme personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 om dig især med hensyn til helbredsoplysninger. Derimod registrerer Bostedet Søholm normalt ikke oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, genetiske data, biometriske data, seksuelle forhold eller seksuel orientering. Det kan dog forekomme, at Bostedet Søholm registrerer sådanne personoplysninger, såfremt det er nødvendigt for dit ophold i Bostedet Søholm eller din behandling, og du vil da blive særskilt orienteret om, at vi behandler sådanne personoplysninger.

Videregivelse af oplysninger
Bostedet Søholm videregiver ikke dine personoplysninger til andre med mindre du (eller din værge/dine forældre) har givet samtykke, eller hvis Bostedet Søholm er forpligtet ifølge dansk lovgivning til at videregive personoplysningerne.

3. Indsigt i egne oplysninger
I henhold til Databeskyttelsesforordningen artikel 15 har du ret til indsigt i, hvilke personoplysninger om dig, som Bostedet Søholm registrerer og behandler. Du skal dog være opmærksom på, at indsigtsretten kun omfatter oplysninger om dig selv og ikke om andre beboere eller medarbejdere i Bostedet Søholm.

Ønsker du at benytte dig af indsigtsretten skal du rette henvendelse til Bostedet Søholms dataansvarlige (se ovenfor)

Du kan normalt regne med at få oplysningerne inden for en rimelig frist og senest inden for en måned og oplysningerne udleveres normalt gratis. Hvis anmodningen om indsigt sker gentagne gange eller er grundløs kan du blive opkrævet et gebyr, der dækker de administrative omkostninger eller Bostedet Søholm kan afvise at efterkomme din anmodning.

4. Dine øvrige rettigheder: retten til berigtigelse, sletning og begrænsning
I henhold til Databeskyttelsesforordningen artiklerne 16 – 18 og 19 har du ret til at kræve berigtigelse af urigtige oplysninger om dig, sletning af oplysninger (retten til at blive glemt) eller retten til begrænsning af behandling af oplysninger bl.a. medens de undersøges.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at Bostedet Søholm ikke benytter sig af automatiske individuelle afgørelser herunder profilering og at dataportabilitet ikke er relevant.

5. Sletning af Personoplysninger
Bostedet Søholm opbevarer kun oplysninger om dig så længe det er nødvendigt for institutionen. Oplysningerne om dig bevares således under hele dit ophold på Bostedet Søholm.
Når du ikke længere har ophold på Bostedet Søholm opbevarer institutionen dine oplysninger efter forældelseslovens regler, dvs. i 5 år efter at du har forladt Bostedet Søholm, med mindre der er en konkret grund til at bevare oplysningerne længere. For eksempel, hvis der er rejst krav over for Bostedet Søholm, hvor oplysningerne har betydning for sagen.

I forbindelse med visitation af nye beboere til Bostedet Søholm modtager institutionen en række oplysninger fra kommunen og evt. fra borgeren eller dennes værge/forældre. Hvis visitationen ikke fører til, at borgeren modtager en plads på Bostedet Søholm vil alle oplysninger fra visitationen blive slettet senest 6 måneder efter, at sagen blev afklaret.

6. Datasikkerhed
Bostedet Søholm overholder bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningens artikel 32 om, at institutionen skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til forholdene.

Sikkerhedsbestemmelserne er fastlagt i Bostedet Søholms databeskyttelsespolitik. 

7. Klagevejledning
Ønsker du at klage over Bostedet Søholms behandling af dine personoplysninger kan du fremsende en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.
Telefon 33 19 32 00.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Hjemmeside: https://www.datatilsynet.dk/om-datatilsynet/kontakt/

Du kan få hjælp hos Datatilsynet, hvis du har spørgsmål om registrering og anden behandling af personoplysninger. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at en behandling af oplysninger om dig ikke lever op til lovens krav. Hvis du vil klage, kan du henvende dig til Datatilsynet og forklare, hvad du er utilfreds med. Det koster ikke noget at klage.
Til top